Norskov er det fiktive navn på byen Frederikshavn, hvor politiserien med samme navn blev indspillet i vinter, forår og sommer 2015.
Premieren gik på dansk TV2 i september 2015, og er også blevet solgt til udenlandske tv-stationer.
Norskov er en dramatisk og alvorlig serie, som skildrer livet i en dansk provinsby der forsøger at "rejse sig" igen efter finanskrisens svære år.
Politikerne har store planer for byens fremtid, men planerne bliver desværre overskygget af ren kokain som flyder i gaderne. Politimanden Tom Noack, som er opvokset i byen, kommer tilbage for at redde byens ungdom, men bliver hurtigt indhentet af fortidens gode og onde bekendtskaber.
Serien handler meget om værdier. Om at gøre en forskel. Om at tage ansvar. Og ikke mindst om at kunne stå ved sine egne beslutninger om at gøre det rigtige, selv om det ender på egen bekostning.
Serien og skuespillerne har fået flere filmpriser. Se f.eks. her.
Sæsong to blev optaget foråret 2017, på locations i både Frederikshavn, Strandby og flere omkringliggende byer. Serien blev sendt på dansk TV2 efteråret 2017.